Doceye & Doceye Digital

Elias Ehlers

Tilbage

ELIAS EHLERS

Stand-Up - Comedy

 
 
 

Elias er født og opvokset i Holstebro, men flyttede den lange tur til København i 2005. Elias er en fabelagtig historiefortæller, som gennemgående leverer  modigt og gennemtænkt materiale. Allerede i 2006 stak han af med førstepladsen til “DM i stand-up” og vandt hele sæsonen af “Comedy Fight Club” på TV2 Zulu i 2007.

Sidenhen har Elias optrådt både i TV2 Zulus sketch show “De nøgne” og “Mørks Jul”, DR2s “Wulffs Magasin” og “Comedy Aid”. Derudover kan man fange Elias som “Carsten” i filmen “Submarino” og “Parfumeprinsen” i “Sorte Kugler”, sammen med kollegaen Anders Mattesen.

I 2012 slog Elias pjalterne sammen med vennen og kollegaen Martin Nørgaard og udgav podcastet “Det dystre skæg”, som stadig kører i dag og som også endte i en populær turné i 2016. Samme år kom Elias med sit  første one man show “Fucking glad”, som to år efter blev efterfulgt af hans andet solo show “Helt perfekt”. Her tog Elias os på en guidet, satirisk stand-up tour igennem sine eksistentialistiske kriser i sit voksenliv, som ikke kun efterhånden er blevet hans varemærke, men også det vi mener han leverer helt perfekt.

Senest har Elias været aktuel med touren “FAR”, som løb af stablen i efteråret 2018. Vil du se mere til Elias klik her.

EliasEhlers_DoceyeDigital.jpg
 
 
 
 

 
 

Måske kender du ham fra...

 

Vinder af “DM i stand-up”  (2006)

Vinder af “Comedy Fight Club”, Sæson 1 (2007)

“Submarino” (Spillefilm, 2010)

“Sorte Kugler” (Spillefilm, 2010)

“Fucking glad” (One man show, 2012)

“Det dystre skæg” (Podcast, 2012)

“Helt perfekt” (One man show, 2014)

“Det dystre skæg” (Tour, 2016)

“Comedy Aid” (2007-2017)

“FAR” Tour (2018)